Søfartsstyrelsen

Slået op d. 22.12.2025

Skibsinspektører til miljøtilsyn

Vil du tæt på den globale skibsfart og gøre en konkret forskel for miljøet? Som skibsinspektør i Søfartsstyrelsen fører du målrettet miljøtilsyn ombord på skibe i danske farvande og bidrager direkte til den grønne omstilling. Vi søger lige nu flere nye skibsinspektører til til vores hovedkontor i Korsør eller et af vores lokale kontorer i Frederikshavn, Svendborg, Århus, Thyborøn eller Esbjerg.

Stilling
Skibsinspektører
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Hele Danmark
Arbejdssted
Korsør, Svendborg, Thyborøn, Esbjerg, Frederikshavn, Århus
Kontaktmail
dws@dma.dk
Telefonnummer
72196367
Ansøgningsfrist
22.01.2026
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Foto: Søfartsstyrelsen

En vigtig samfundsopgave

Søfartsstyrelsen udfører en række miljøtilsynsopgaver på vegne af Miljøstyrelsen – herunder tilsyn på udenlandske skibe i dansk farvand og danske skibe. Tilsynsindsatsen er afgørende for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, for at understøtte fair konkurrencevilkår for danske rederier og udstyrsproducenter og ikke mindst for at beskytte miljøet i og omkring Danmark. Denne indsats skal nu styrkes, og derfor søger vi flere nye skibsinspektører, der kan blive en del af vores faglige miljø og være med til at løfte en vigtig og meningsfuld samfundsopgave

Du skal have en maritimfaglig baggrund, gerne med kendskab til miljølovgivning og de tekniske installationer på skibene samt en interesse for, at arbejde inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse.

Om jobbet

Du bliver en del af vores kontor ”Sikre Skibe” - en arbejdsplads med brede arbejdsopgaver og områder. Du skal med ansvarlighed og kvalitet i opgaveløsningen bidrage til at fremme miljøbeskyttelse og sikkerheden på det maritime område.

Din primære opgave bliver at varetage Søfartsstyrelsen miljøtilsyn på skibe der udføres på vegne af Miljøstyrelsen. Det vil sige tilsyn på danske og udenlandske skib på områder som MARPOL, herunder affaldshåndtering, ballastvand, farlig gods, anti-fouling, luftforurening og skibsophugning.  Du kommer til at arbejde helt tæt på skibenes tekniske installationer og drift, og du får en central rolle i at sikre, at miljøreglerne efterleves i praksis. Arbejdet er varieret, udfordrende og giver et unikt indblik i den globale skibsfart. Du får mulighed for at specialisere dig inden for miljøområdet med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Arbejdet består af en vekselvirkning mellem kontorarbejde og praktisk tilsynsarbejde ombord på skibe – hvor tilsynsarbejdet vil fylde en betydelig del af din hverdag

Dine opgaver vil herudover spænde bredt og primært indenfor miljøområdet omfatte:

◾ Tilsyns- og godkendelsesopgaver på skibe og hos maritime aktører.
◾ Sagsbehandling og håndtering af henvendelser fra borgere, søfarende, rederier og værfter.
◾ Samarbejde med andre myndigheder om lovgivning og tilsyn i det maritime område.

Det er vigtigt at du er serviceminded og kommunikerer i øjenhøjde både i skrift og tale. Du skal gennem konstruktiv dialog med borgere og erhverv bidrage til at understøtte og fremme dels sikkerhedsarbejdet i deres aktiviteter og drift og dels at erhvervet har vilkår som understøtter fortsat vækst og mulighederne for deres virke.

Da skibene anløber mange forskellige havne, skal du forvente en del transporttid i jobbet. Det er derfor en fordel, hvis du har adgang til bil

Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads, og vi lægger vægt på, at du er med til at tilrettelægge arbejdstid og opgavevaretagelse, så der også er plads til andet end arbejde.

Om dig

Der er flere indgange til stillingen som skibsinspektør i Søfartsstyrelsen. Det er dog vigtigt, at du har en maritim faglig baggrund og er vant til at færdes og arbejde ombord på skibe, ligesom et grundlæggende kendskab til tekniske installationer er en forudsætning. Du kan komme med et maritimt fundament som enten maskinmester, ingeniør, dual-officer eller navigatør eller med en uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund, hvor du har kendskab til miljøområdet og de tekniske installationer ombord på skibe.

Du har viden om og erfaring med skibsfart og miljøområdet, og det er vigtigt, at du:

  • Er fagligt stærk, serviceminded og fleksibel.
  • Kan agere rollemodel og kommunikere sikkerhed.
  • Er god til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.

Kendskab til miljølovgivningen er en fordel, men ikke et krav. Du vil gennemgå et grundigt onboardingforløb med særligt fokus på miljøreglerne, herunder uddannelse via EMSA – EU’s fælles kompetenceudvikling for skibsinspektører. Hvis du har en miljøfaglig baggrund og solid forståelse for skibe og deres systemer, modtager vi også meget gerne din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse som skibsinspektør sker mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Navigatører og skibsførere ansættes på individuel kontrakt. Udgangspunktet for lønnen som skibsinspektør vil årligt være ca. kr. 530.000-550.000 inkl. pension. Med en akademisk baggrund sker ansættelsen efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Vil du vide mere?

Du kan få flere informationer om stillingerne ved at kontakte overskibsinspektør Dorthe Weesgaard Asbæk på tlf. 72 19 63 67, eller Helle Brandt på tlf. 72 19 63 30 For generelle informationer om ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf. 91 33 70 61.

Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk.

Har du lyst til at søge?

Så send din ansøgning via ”søg stillingen” til højre eller via vores hjemmeside: https://www.sfs.dk/om-os/karriere. Din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer skal være modtaget senest fredag den 23. januar kl. 12.00.

Vi forventer at holde 1. runde samtaler i uge 5, den 27., 28. og 29. januar og 2. runde samtaler i uge 6, den 4. februar. Der anvendes test i rekrutteringsprocessen.

Søfartsstyrelsen er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den maritime sektor. Se mere om at arbejde i Søfartsstyrelsen på vores hjemmeside https://www.sfs.dk/om-os/karriere.   

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,