Skibe hober sig op ud for Iran
Mere end 20 skibe fyldt med landbrugsvarer som korn, hober sig op ud for den iranske kyst, fordi de generelle amerikanske sanktioner mod Iran gør det vanskeligt at gennemføre de økonomiske transaktioner bag handlerne.
Betalingsproblemerne betyder, at der løber op til 15.000 dollar yderligere omkostninger på, for hver dag losningen forsinkes.
Fødevarer, medicin og andre humanitært vigtige varer rammes ikke direkte af sanktionerne, men indirekte rammes de af overordnede sanktioner mod shipping, herunder finansielle transaktioner og forsikringer.
Antallet af ventende fragtskibe ud for den iranske kyst er taget til efter de amerikanske sanktioner blev indført sidste år. Det er især tilfældet ud for landets vigtigste havne Bandar Imam Khomeini og Bandar Abbas.
Redaktionen