Skib via Nordøstpassagen med åbne luger
Hansa Heavy Lift’s skib HHL Valparaiso er som det første skib passeret gennem Nordøstpassagen med åbne luger. Det skete i forbindelse med, at skibet fragtede to store havnekraner fra Skt. Petersborg til Det Fjerne Østen
De to kraner vejede hver 820 tons, var 61 meter høje - og havde en bredde på 92 meter.
HHL Valparaiso passerede faktisk Nordøstpassagen to gange, idet sejladsen begyndte i Qingdao - hvorfra turen gik via Passagen til Skt. Petersborg, hvor de to kraner blev taget om bord.
Derefter gik turen så via Nordøstpassagen tilbage til Det Fjerne Østen.
Kilde: MArEx