Skib taber 83 containere ud for Australien
Hårdt vejr er årsagen til, at det liberiansk indregistrerede containerskib YM Efficiency torsdag tabte 83 containere i havet ud for Australien. De australske myndigheder advarer om, at containerne kan udgøre en fare for skibstrafikken. Indholdet fra nogle af containerne er begyndt at skylle ind på kysten.
YM Efficiency var på vej fra Taiwan til Sydney, da det blev indhentet af store bølger ud for Newcastle. 83 containere endte i havet 18 sømil ud for kysten, mens yderligere 30 containere on bord blev skadet.
Ingen af de tabte containerne indeholder farligt gods. Men enkelte containere og tusindvis af pakker med babybleer er de seneste dage skyllet op på kysten.
De australske myndigheder har sendt fly i luften i et forsøg på at lokalisere så mange containere som muligt.
Redaktionen