Skeletrester fundet i Costa Concordia
Dykkere har fundet skeletrester på dæk nummer 3 i vraget af det hævede krydstogtskib Costa Concordia. Fundet menes at være de jordiske rester af den indiske tjener Russel Rebello, der som den eneste af de 32 omkomne aldrig er fundet.
Retsmedicinske undersøgelser skal nu fastslå identiteten, idet der også er en mulighed for at de fundne skeletrester tilhører den italienske passager Maria Grazia Trecarichi hvis ufuldstændige skelet blev fundet i vraget af Costa Concordia i oktober sidste år.
Dykkerne er i gang med at gennemgå vraget for at sikre sig, at det ikke indeholder rester af de omkomne inden ophugningen påbegyndes.
Så snart vraget af Costa Concordia var bugseret væk fra Giglio gik dykkere i gang at undersøge havbunden ud for klippeøen for at finde spor efter Russel Rebello, hvis lig som det eneste aldrig er fundet. Men disse undersøgelser endte uden resultat.
Kilde: The Independent