Sjöborg PF tager levering af ny PSV
Det færøske rederi Sjöborg PF har taget levering af Saeborg, en norskbygget PSV fra Havyard Group. Lørdag blev skibet navngivet i Thorshavn under overværelse af 110 indbudte gæster.
Sjöborg har indtil nu koncentreret sig om fiskeri, og det familieejede rederi har gennem årene ejet 40 trawlere. Rederiet vil fortsat operere fiskeskibe, men supplerer nu op med offshore skibe. Det sker, selv om Færøerne ikke har fået sin egen olieindustri endnu.
”Nej, vi har ikke olieefterforskning omkring Færøerne. Men vi vil gerne være på forkant med tingene. Statoil planlægger prøveboringer, og så kan alting ske. Nu er Færøerne i stand til at løse offshore opgaver med egne skibe”; siger Tummas Justinussen, der er direktør i Sjöborg PF.
Kilde: Havyard Group