Sikkerhedsregler for fiskeskibe
FN’s søfartsorganisations underkomité afholdt møde om stabilitet, lastelinjer og fiskeskibes sikkerhed i februar. Fokuset var internationale sikkerhedsregler.
Man blev enige om, hvorledes optælling af fiskeskibe skal finde sted og en vedtagelse af de internationale sikkerhedsregler, Torremolinos protokollen, er således rykket nærmere.
IMO indgik i 2012 den såkaldte Cape Town-aftale for at få vedtaget internationale sikkerhedsregler for fiskeskibe. Landene skal ved ratifikation af denne aftale indberette det antal af skibe, der er under deres flag.
Det vil ikke få større betydning for den danske fiskeflåde hvis de internationale regler for fiskeskibe træder i kraft, skriver Søfartsstyrelsen. De danske regler for fiskeskibe har nemlig i forvejen baggrund i de regler, der forventes at blive internationaliseret.
Kilde: Søfartsstyrelsen
