Siemens Wind tester 7-MW havmølle
Kun et par måneder efter salg lancering på EWEA Offshore messe i København, er Siemens nye offshore flagskib af typen SWT-7,0-154 nu blevet installeret som en prototype. Testen af 7-MW-møllen sker på Testcenter for store havmøller i Østerild Plantage i Danmark.
”Installationen af 7-MW-versionen er et spændende skridt i den videre udvikling. Baseret på den pålidelige teknologi og forsyningskæde af vores seks megawatt maskine, har vi forbedret vores vindmølleflagskib med stærkere permanente magneter, optimerede generatordele samt opgraderet konverter og transformerenheder. Med disse mindre ændringer, forventer vi at få den klar til serieproduktion inden for kun to år”, siger Morten Rasmussen, chef for Technology på Siemens Wind Power og Renewables divisionen.
Testen fokuserer primært på den opgraderede generator og et forbedret elektrisk system. De fleste andre komponenter er lig med den gennemprøvede teknologi fra Siemens SWT-6,0-154 - herunder rotoren med en diameter på 154 meter.
Denne seneste udgave af D7 produktplatformen kan producere 32 millioner kilowatt-timer ren elektricitet under offshore vindforhold, nok energi til at forsyne op til 7.000 husstande.
Siemens’ Direct Drive-teknologi gør SWT-7,0-154 til den letteste mølle i sin klasse. Det betyder lavere installations- og vedligeholdelsesomkostninger, da nutidens kraner og installationsskibe er tilstrækkeligt store til at foretage installationen.
DONG Energy har valgt Siemens', nye SWT-7,0 MW-vindmølle, som foretrukken til anden fase af Walney Extension Havmøllepark. Den anden fase af Walney Extension Havmøllepark får en samlet kapacitet på 330 MW.
Det sker ikke ofte, at en mølle bliver valgt som foretrukken endnu inden en testmølle af den nye version er sat i drift. Walney Extension Havmøllepark ligger ud for den engelske vestkyst i det Irske Hav. Parkens udvidelse sker i to etaper.
Kilde: Siemens Wind Power