Siemens Wind får stor ordre i Sverige
Siemens Wind Power har fået en milliardstor ordre på havvindmøller til det svenske selskab Nordic Wind Power. Siemens skal levere møller med en samlet kapacitet på 144 megawatt til et projekt ved Sidensjö i Västernorrland. Projektet er dog solgt videre til Stadtwerke München.
"Partnerskabet med Stadtwerke München er en ny milepæl for os. Det er Nordic Wind Power største projekt til dato. Vi deler Stadtwerke Münchens ambition om at sikre en langsigtet energiforsyning fra vedvarende energikilder. Vi er glade for, at sådan en stærk partner, som Stadtwerke München har valgt os til realisere projektet sammen med Siemens Wind Power ", siger CEO Arne Lorenzen, Nordic Wind Power.
RES Group, hvor under Nordic Wind Power hører, er et internationalt projektudviklingsselskab, som har opført vindmølleprojekter med en kapacitet på over 7.000 megawatt globalt.
Til projektet ved Sidensjö skal Siemens levere 48 offshoremøller af typen SWT 3.0 MW. Opførelsen af parken vil starte i 2013 og parken ventes at være i fuld drift først i 2015.
Kilde: Nordisk Vindkraft