Siemens leverer havmøller til Østersøen
Siemens har indgået en aftale med EnBW Energie Baden-Württemberg om levering af 21 møller af typen SWT 2.3-93 med en samlet kapacitet på 48,3 MW. Møllerne skal opstilles i Tysklands første kommercielle offshore vindmøllepark i Østersøen.
Den nye vindmøllepark, Baltic 1 vil blive placeret cirka 16 kilometer nord for Darss / Zingst-halvøen og vil dække et område på cirka syv kvadratkilometer. Entreprenørarbejder begynder i starten af 2010, og allerede i slutningen af året vil de første møller være klar til at blive koblet på nettet.
Med en installeret offshore kapacitet på over 600 MW og en ordrebeholdninger på mere end 3300 MW er Siemens den førende leverandør af offshore vindmøller.
I år har Siemens indledt opførelsen af fem offshore vindmølleparker i Storbritannien og Danmark.
Kilde: Siemens