Shell søger EU-støtte til Vestasmøller
Et konsortium ledet af Shell søger Den Europæiske Investeringsbank, EIB, om finansiering af den op til 740 MW Borssele 3 & 4 havmøllepark i Holland. Partnere i det såkaldte Blauwwind Offshore har søgt om et ubestemt beløb til projektet, som ligger omkring 22 km ud for kysten i Nordsøen.
”Anmodningen er nu officielt under vurdering. Logikken ved lånet ville være at "støtte EU og nationale mål for vedvarende energiproduktion og bidrage til energiforsyningssikkerhed og miljømål”, siger EIB.
Udover Shell omfatter Blauwwind partnerne Van Oord, Eneco og Mitsubishi. Havmølleparken er planlagt til idriftsættelse i 2020. MHI Vestas forventes at levere en version af deres V164-8MW møller til parken.
Kilde: reNews