Shell får tilladelse til arktisk boring
De amerikanske myndigheder i form af Bureau of Safety and Environmental Enforcement (BSEE) har givet Shell tilladelse til at foretage en efterforskningsboring ud for Alaska i en enkelt oliebrønd. Der bliver dog holdt nøje øje med, at det sker på en måde, så det ikke går ud over miljøet.
”De aktiviteter, der udføres ud for Alaska gennemføres i henhold til den højeste sikkerheds- og miljømæssige beskyttelse og standarder for nødsituationer. Nu da det påkrævede brøndkontrolsystem er på plads og kan anvendes, vil Shell få tilladelse til at efterforske i de oliebærende zoner for Burger J. Vi vil fortsætte med at overvåge deres arbejde døgnet rundt for at sikre den maksimale sikkerheds- og miljømæssige varetagelse”, siger Brian Salerno, direktør for BSEE.
Shell har stadig ikke tilladelse til at foretage samtidige boringer i oliebrøndene Burger J og V.
Tilladelsen kommer efter, at isbryderen M/V Fennica er blevet udstyret med noget påkrævet udstyr til inddæmning og nu er tilstede i regionen og kan sættes ind inden for 24 timer.
Kilde: BSEE