SH Group opruster i offshore rigsegmentet
SH Group fra Svendborg opretter en ny afdeling, der skal have fokus på servicering af tekniske systemer på offshore rigmarkedet. Derfor ansætter virksomheden Jens Lintrup som offshore service manager. Han har lang erfaring inden for marine- og offshorebranchen, og han får ansvaret for den nyoprettede afdeling.
”Vi er meget glade for at kunne byde Jens Lintrup velkommen i SH Group, og på den måde udbygge vores kompetencer inden for el og automation. Vi udvider den tekniske service, vi kan tilbyde kunderne, og gør os dermed endnu mere attraktive i offshoresegmentet”, siger Jeppe Sonne, service/sales & marketing director hos SH Group.
Jens Lintrup, der har erfaring fra førende el og automationsvirksomheder inden for offshorebranchen, tiltræder 1. oktober i Svendborg.
Kilde: SH Group