Seadrill klar til alm. drift om 60-90 dage
John Fredriksens Seadrill har netop fået godkendt restruktureringsplanen ved den amerikanske konkurs-ret og slipper ud af konkursbeskyttelsen om 60-90 dage, oplyser selskabet. Selskabet vil derefter være klædt på til at levere i forhold til sin forretningsplan.
Dermed er Seadrill klar til almindelig drift med en kapitaltilførsel på 1,08 mia. dollar, udsættelse og genforhandling af bankgæld på 5,7 mia. dollar, mens 2,3 mia. dollar i usikrede obligationer bliver konverteret til egenkapital.
Hverken kunder eller ansatte bliver nævneværdig berørt af rekonstruktionen, oplyser selskabet.
Når planen er sat i værk regner Seadrill med at have en likviditetsmæssig stærk position, der gør selskabet i stand til at drage fordele af det spirende opsving i industrien og levere i forhold til forretningsplanen.
Kilde: Seadrill