Samsung aktie i frit fald - 29 pct. ned
Samsung Heavy Industri forudser underskud i år og næste år og vil derfor hente 1,4 mia. dollar ved udstedelse af nye aktier. Den melding sendte aktien i det kriseramte rederi ned med 29 pct. i går. Ledelsen siger i en meddelelse, at de regner med bedring i 2019
Krisen har bidt sig fast i de sydkoreanske værfter, der alle lider under et faldende antal ordre på såvel skibe som borerigge.
Samsung Heavy Industri regner med et tab på driften i år på 490 mia. won og et tab i 2018 på 240 mia. won.
“Faldende efterspørgsel på nye skibe, forventede tab på nogle af de kontrakter, der er vundet i år og højere priser på råstoffer har ført til, at selskabet forventer et underskud i år og næste år,” skriver Samsung Heavy Industries i en meddelelse i går. “Vi forventer, at situationen forbedres i 2019,” hedder det videre i meddelelsen.
Men den negative melding smittede af på aktiekursen på de to andre store koreanske værfter, Hyundai Heavy og Daewoo Shipbuilding, der faldt med henholdsvis 6,2 pct. og 2,8 pct .
Kilde: Bloomberg