Sammenklappelig container testes
En ny sammenklappelig 20-fods container, som i øjeblikket er under udvikling, kan spare rederier penge og plads både i terminalen og forsyningskæden. Navlandis ZBox hævder at fem sammenfoldede containere kan passe ind i rummet, der optages af en standard contianer.
”Denne container har samme styrke som konventionelle containere. Derudover kan den håndteres med samme maskiner på alle havne og med minimale menneskelige ressourcer, hvilket vil gøre brugen meget mere konkurrencedygtig”, siger Miguel Navalón, CEO for Navlandis.
Tomme containere udgør omkring 25 procent af den volumen, der transporteres ad søvejen. Det besværliggør logistikken og øger transportomkostningerne. Ifølge Navlandis kan foldede containere potentielt reducere driftsomkostningerne med op til
50 procent og CO-udslip med op til 20 procent.
20-fodscontaineren overholder alle ISO- og CSC-certificeringer, der sikrer alle belastnings-, modstands- og vandtætningskrav i logistikindustrien, med samme dimensioner som en standardcontainer. Derudover er den fremstillet med de samme dele som standarderne kræver.
Teknologien er stadig i prototype-fasen, men har efter sigende støtte fra Valencia havn. Ifølge Navlandis harogså et stort antal rederier vist interesse.
Kilde: Port Strategy