Sæler giver oplysninger om havmøller

”Man kan godt sige, at sælerne nu er ansat hos os og arbejder gratis de næste 10 måneder. Det vi gerne vil vide er, om der er forskel på hvordan sælerne bruger de danske havmølleparker, i forhold til hvad nye tyske og hollandske undersøgelser viser. Vi forventer at se nogle af de samme mønstre, men også at der vil være variation. Man kan ikke bare tage viden fra ét område og overføre til et andet”, siger leder af projektet, professor Rune Dietz fra Aarhus Universitet.

Midt i september var et hold forskere fra Aarhus Universitet sammen med skotske og tyske kolleger på jagt efter en ganske særlig type nye medarbejdere på Anholt. Det lykkedes at få fat i elleve unge individer, der den kommende tid skal hjælpe forskerne ved at levere en hel masse data via små sendere, som de har fået påmonteret.

Senderen limes på sælens pels på hovedet. Når sælen skifter pels sidst på sommeren, falder senderen af. Forskerne regner med at kunne følge de 11 sæler i omkring 8-10 måneder, inden de taber deres sendere.

Formålet med at sætte sendere på sælerne er at kunne følge hvor de færdes og specifikt at finde ud af, om de holder sig væk fra Anholt Havmøllepark i Kattegat

eller de tværtimod er tiltrukket af området.

Rune Dietz og hans kolleger har tidligere analyseret data fra Rødsand Havmøllepark syd for Lolland som viser, at sælerne ikke skræmmes væk af havvindmøllerne, men svømmer lige igennem vindmølleparkerne. Nogle nye forskningsresultater fra Holland og England viser, at nogle sæler faktisk har specialiseret sig at benytte havmølleparkerne til at søge føde. Det er særligt omkring møllernes fundamenter, at bestemte sæler holder til.

”Fordelen for sælerne kan ligge i, at vindmøllernes fundamenter skaber

’kunstige rev’. De kunstige rev betyder, at der kommer en øget begroning og et sted man kan skjule sig, dette tiltrækker flere fisk, og dermed er der gode fødemuligheder for sælerne,” forklarer Rune Dietz.

Samtidig er der særlige regler for skibstrafikken omkring og gennem havmølleparkerne, som fx betyder at man ikke må fiske med bundtrawl. Det betyder at havbunden bliver genetableret og mange led i fødekæden får det bedre.

Man ved allerede nu med sikkerhed er, at det er i etableringen af vindmølleparkerne, at især havpattedyrene for alvor er udsat. Der er endnu ingen undersøgelser, der viser om sæler, der er blevet skræmt væk eller skadet under etableringen af en havmøllepark, ændrer adfærd som følge af disse påvirkninger.

Kilde: Aarhus Universitet