Sældød rammer nu også Vadehavet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg slår alarm, efter der er fundet massevis af døde sæler i den nordlige del af Vadehavet i det sydvestlige Jylland. De døde sæler er fundet i løbet af weekenden og mandag, oplyser Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
De fleste sæler er fundet på Skallingen nordvest for Esbjerg og på Fanø. Årsagen til det store antal døde sæler kendes endnu ikke. Man kan formode, at det er den samme virus, som i sommerens løb har betydet ,at der er fundet mange døde sæler på blandt andet Anholt omkring Samsø og i Limfjorden. Virussen har forårsaget en smitsom form for lungebetændelse blandt sælerne.
Fiskeri- og Søfartsmuseet sender nogle af de døde sæler til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet i København.
Kilde: TV2/Syd