Russisk - norsk miljøpagt for Arktis
Statoils topchef Helge Lund og topchefen for det statsejede russiske energiselskab Rosneft, Igor Sechin, underskrev fredag en miljøerklæring der sigter på at beskytte og bevare den følsomme natur i Arktis
"Miljøbeskyttelse er øverst på vores dagsorden, ikke mindt når vi planlægger udbygningen af vores aktiviteter i den arktiske del af Rusland. Vi agter at underskrive den erklæring med alle vores partnere, inden vi lancerer større projekter i Arktis for at sikre, at alle følger de samme principper.
Jeg er taknemmelig for at Statoil og Helge Lund personligt har ønsket at underskrive denne erklæring", siger Igor Sechin.
"Vi støtter fuldt ud Rosneft’s initiativ. Formålet med erklæringen ligger i tråd med Statoils værdier og vores vilje til at beskytte sundhed, sikkerhed og miljø", siger Statoils topchef Helge Lund.
Udover Statoil arbejder den russiske energigigant, der blev grundlagt i 1993, tæt sammen med en række andre store energiselskaber som BP og ExxonMobil.
Kilde: Rosneft