Rusland vil investere massivt i fiskeri
Frem til 2020 planlægger Rusland at bygge 492 nye fiskefartøjer og 14 nye fiskerihavne. Det siger den russiske fødevareminister der ønsker at den russiske fiskeflåde skal genvinde fordums styrke.
I Sovjettiden bestod den russiske fiskeflåde af godt 3.500 fartøjer, I dag er den nede på 1.200 fartøjer hvoraf mange er i dårlig stand.
De nye moderne fiskeskibe skal ikke kun fange fisk i de hjemlige farvande, men over hele kloden – blandt andet i Nordatlanten, ved Færøerne og ved Grønland. Men også Sydatlanten vil få ny betydning for de russiske fiskere, vurderer ministeren.
Kilde: World Fishing