Royal Carribean Cruises øger udbytte
KORT NYT: Det New York-noterede Royal Carribean Cruises (RCC) har annonceret en stigning af det kvartalsvise udbytte på fem cent til 30 cent pr. aktie. Det svarer til 20 procent ekstra til aktionærerne.
”Udbytte skal fortsat være en vigtig del af det samlede afkast til aktionærerne. Denne stigning viser vores interesse i at øge værdien for aktionærerne og vores tillid til at fortsætte med at skabe større afkast i fremtiden”, siger Richard Fain, formand for Royal Carribean.
Royal Carribean driver en flåde på 41 skibe. Ordrebogen omfatter otte nybygninger. I sidste uge solgte selskabet det 72.000-gt Celebrity Century, der er bygget i 1995 til kinesiske Ctrip International for 20 millioner dollar.
Kilde: TradeWinds