Rotterdam Havns godsmængde falder
Sammenlignet med det usædvanligt gode første halvår 2015 håndterede Rotterdam Havn tre procent mindre gods i de første seks måneder af 2016. Omsætningen i første halvår svarer til 336,9 millioner EUR, et fald på 2,0 millioner i forhold til de første seks måneder af 2015.
Det mest udtalte fald skete i tørlastsegmentet, -9,9 procent. Selvom havnen håndteret en lidt lavere volumen af flydende bulk, -1,1 procent, er mængden af råolie og olieprodukter stadig hidtil i 2016 på et historisk højt niveau.
Havnens containergennemløb, i TEU, faldt med 2,3 procent. Selv om Rotterdams offshore-sektor realiserede en række store projekter, er denne industri blevet negativt påvirket af lavere investeringer i olie- og gasudvinding.
Nettoresultat i de første seks måneder af 2016 udgjorde 96,6 millioner EUR mod 122,5 millioner i samme periode i 2015. Denne forskel kan næsten udelukkende tilskrives en engangsbetaling i forbindelse med den delvise annullering af et renteswap. Dette øgede havnens finansielle omkostninger med 29,3 millioner EUR i forhold til 2015, men vil resultere i lavere renteudgifter i de kommende år.
Investeringerne for helåret 2016 forventes at være stort set lig med dem, der blev foretaget i 2015.
Kilde: Port of Rotterdam Authority