Rickmers Maritime har pengemangel
Det store Singapore notered charterrederi Rickmers Maritime er i alvorlige vanskeligheder. Finansieringsproblemer gør, at rederiet ikke er i stand til at tage imod tre nye skibe. Og finansiering af fire enorme 13.100 TEU containerskibe, som fra 2010 er lejet ud til Mærsk, er heller ikke på plads.
Polaris Shipmanagement, der er et datterselskab af Rickmers Maritime, fik leveret det nye Hanjin Milano den 30. september, men på grund af finansielle problemer har Rickmers ikke overtaget ejerskabet af skibet.
"Leveringen af Hanjin Milano og de følgende nybyggerier til Rickmers Maritime afhænger af, at der findes en løsning med bankerne og med Rickmers Group", skriver Rickmers Maritime Trust Management i deres regnskab for tredje kvartal. De to andre nybygninger er sat til at blive leveret ved begyndelsen af næste år.
Derudover mangler Rickmers Maritime stadig at finde 712 millioner dollar til at finansiere de fire 13.100 TEU containerskibe, som er lejet ud til Mærsk fra 2010.
Kilde: Lloyds List