Redningshelikopter rammer skib i Øresund
En dansk redningshelikopter ramte fredag eftermiddag et civilt skib der deltog i en redningsøvelse i Øresund. Helikopteren kom under øvelsen for tæt på skibet og EH-101 helikopterens kraftige rotorblade ramte skibet. Ingen kom til skade ved uheldet.
Redningshelikopteren måtte efter uheldet nødlande i Nordhavn, hvor den fortsat står.
Det vides ikke hvor stor skaden på helikopteren er, og hvordan og hvornår den kan repareres.
Forsvaret ønsker ikke at oplyse hvilket skib helikopteren ramte, eller hvilken skade der skete på skibet. Uheldet skete tæt på land.
Det danske forsvar råder over 14 helikoptere af denne type.
Redaktionen