Rederiforening afviser en voldgiftsløsning
KORT NYT: Danmarks Rederiforening mener ikke, at der er nyt i det stævningsudkast som Søfartens Ledere tirsdag afleverede til Rederiforeningen. Af samme årsag mener Rederiforening ikke, der er basis for at drøfte muligheden for en voldgifts-løsning
”Vi har ikke længere overenskomst med dem, og det skal der til, for at vi kan indgå en faglig voldgift. Nu skal vi gennemgå udkastet til en stævning, men umiddelbart mener jeg ikke, der er noget, som de ikke allerede har sagt. De beder os om at tage stilling til, hvad vi vil. Det har de gjort rigtig længe, nu må de jo komme på banen, hvis de mener, de har en sag. Det er et meget langt tilløb, de tager", siger Pia E. Voss,
vicedirektør i Danmarks Rederiforening, til Shippingwatch.
Kilde: Shippingwatch
