Race Bank får lån på 200 millioner GBP
Japanbaserede Nippon Life Insurance har gennemført et syndikeret lån på 200 millioner GBP til Race Bank havmølleprojektet i Storbritannien. Ifølge Nippon vil det tilvejebragte lån blive brugt til at refinansiere eksisterende gæld til støtte for den stabile drift af det 573 MW store projekt.
Det japanske selskab sagde, at det sluttede sig til låneprocessen fra første fase, og repræsenterer Nippon Life’s første havmøllefinansiering i Storbritannien. Race Bank havmølleparken, der ligger 27 kilometer fra kysten i North Norfolk, består af 91 6MW Siemens Gamesa turbiner, og blev officielt indviet i juni i år.
Projektet drives fra Ørsteds East Coast Hub i Grimsby, mens vedligeholdelse udføres fra SOV,en Edda Passat SOV, der forbliver på havet i 14 dage ad gangen med teknikere, der arbejder på skift, 14 dage på havet og 14 dages frihed.
Redaktionen