Putin vil samarbejde omkring skibsværfter
Ruslands premierminister Vladimir Putin åbner nu op for, at Danmark kan komme til at hjælpe Rusland med at bygge skibe. I forbindelse med åbningen af en ny Mærsk containerlinje fra St. Petersborg, foreslog Putin, at landene kunne samarbejde om skibsværfter.
"Rusland har ambitiøse planer om at genoplive skibsbygning, og kunne gå sammen med Danmark om at gøre dette", sagde Vladimir Putin.
Udtalelsen faldt, da Putin mandag mødtes med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen og Maersk Lines topchef, Eivind Kolding i St. Petersborg, i forbindelse med åbningen af en ny containerrute mellem St. Petersborg og Ecuador. Forbindelsen er den første direkte forbindelse mellem Rusland og Sydamerika.
Ved samme lejlighed sagde Eivind Kolding, at containerraterne nu er tæt på break even, og at efterspørgslen ventes at stige 5 procent i år, hvilket ligger i den øverste ende af det interval på 3 - 5 procent, Mærsk lagde op til ved regnskabsaflæggelsen tidligere på måneden.
"For øjeblikket føler vi, der er god balance mellem udbud og efterspørgsel, men vi anerkender også, at en del af forklaringen er opfylding af lagre, siger han og fremhæver, at den fundamentale driver i efterspørgslen - privatforbruget - endnu ikke er for opadgående i Vesteuropa",siger Eivind Kolding til Bloomberg.
Kilde: Tradewinds