Pirater kaprer tankskib ved Gabon
KORT NYT: Pirater har kapret et tankskib, der sejler under maltesisk flag, men som ejes af et tyrkisk selskab ud for kysten af Port-Gentil, Gabon. Skibet, MV Cotton, har en besætning på 20 mand, alle indiske. Det bekræftede en tyrkisk ambassademedarbejder mandag.
"Ejerne af MV Cotton mistede kontakten med tankskibet sent søndag. Vi mener, det blev kapret af pirater i regionen, hvor sådanne handlinger er almindelige. Den tyrkiske ambassadør i Gabon har kontaktet det vestafrikanske lands udenrigsminister om hændelsen”, siger en embedsmand fra det tyrkiske udenrigsministerium til AFP.
Kilde: SeaNews Turkey