Pirater angriber PSV i Indonesien
KORT NYT: Indonesiske pirater slog onsdag til mod en ikke navngivet PSV, 26 sømil ud for Kepulauan Talaud. Piraterne nærmede sig offshorefartøjet i en lille båd med høj fart, men drejede af 30 meter før skibet da de blev klar over, at de var opdaget.
Besætningen om bord på forsyningsskibet var i gang med at klargøre vandslanger da piraterne valgte at afbryde angrebet, oplyser IMB's Piracy Reporting Centre.
Ifølge IMB angreb pirater 43 skibe og bortførte 58 søfolk i løbet af årets 1. kvartal – hvilket er en lille forøgelse i forhold til samme periode sidste år.
Redaktionen