Pirat idømt 12 års fængsel i Tyskland
En tysk domstol har dømt et medlem af en bande pirater, der kaprede kemikalietankskibet Marida Marguerite på 13.000 DWT til 12 års fængsel. Piraten var et ledende medlem af en piratgruppe, der i maj 2010 kaprede tankskibet ved Oman og truede besætningen med imiterede henrettelser.
Skibet blev tilbageholdt i otte måneder, men sluppet fri efter at en løsesum på 5,5 millioner dollar med faldskærm blev kastet ned på
dækket af Marida Marguerite.
Den anklagede indrømmede at være en del af pirat bande, men han benægtede, at være leder eller at have deltaget i tortur af indiske besætningsmedlemmer.
Den fængslede pirat, der ikke er navngivet har mulighed for at appellere dommen. Han blev anholdt efter at have søgt asyl under et falsk navn i den tyske by Osnabrück .
Efter at skibet blev frigivet har to besætningsmedlemmer lagt sag an mod rederen Wolbern Shipping og pool operatør Heidmar om uagtsomhed ved ikke at ansætte bevæbnede vagter til
at forhindre, at fartøjet skulle blive kapret af pirater.
Kilde: TradeWinds