Pensioneret søofficer får forfatterlegat
Den nu pensionerede kaptajnløjtnant Per Herholdt Jensen modtog for nylig Kaptajn H.C. Lundgrens Legat på 32.000 kroner for sit flådehistoriske forfatterskab. Siden 1982 har han med sit forfatterskab udbredt kendskabet til flådens historie og den nutidige indsats i Nordatlanten.
Per Herholdt Jensen.
H.C. Lundgrens legat tildeles danske forfattere og andre, der har ”bidraget til at øge interessen hos ungdommen for sølivet”.
Det må man sige, at den seneste modtager af legatet, Per Herholdt Jensen, kan leve op til.
Den tidligere søofficer, Per Herholdt Jensen, har sejlet meget ved Grønland og Færøerne med Søværnets skibe. I 1982 udgav han sin første bog om oplevelserne i Nordatlanten. ”Flådens inspektionskuttere ved Grønland” blev den første af i alt syv udgivelser, hvoraf de fem direkte omhandler Søværnet i Grønland.
Udover sit forfatterskab holder Per Herholdt Jensen også foredrag om blandt andet Forsvaret i Grønland og hans mange oplevelser i forbindelse med tjenesten.
Udgivelser:
1.
Flådens inspektionskuttere ved Grønland (1982) 2.
Piteraq (Om Østgrønlands frygtede orkaner) (1990) 3.
Stormsejlerne – Politiets Grønlandskuttere (1999) 4.
Grønlands Kommando i 50 år (2001). Jubilæumsværk i forbindelse med GLK´s 50 år.
5.
Atlantsejlerne – Flådens inspektionsskibe i 100 år (2005). Jubilæumsværk. 6.
Grønlandssejlerne – Flådens inspektionskuttere og inspektionsfartøjer (2010). Udgivet i
forbindelse med flådens 500-års jubilæum. 7.
Støt kurs - Flåden ved Grønland i 275 år - Grønlands kommando i 60 år.
Kilde: Forsvaret