Panamas præsident forsøger at glatte ud
Panamas præsident, José Raúl Mulino, slår den forsonlige tone an i et forsøg på at dæmpe den diplomatiske spænding med Kina efter meldinger om øgede kinesiske inspektioner af Panama-flagede skibe.
Panama ønsker ikke konflikt med Kina, understregede landets præsident, José Raúl Mulino, på et besøg i havnen i Balboa, hvor CK Hutcison er blevet frataget retten til at drive containerterminalen.. Foto: Præsidentministeriet, Panama
På et besøg i Balboa-havnen understregede Mulino, at Panama ikke ønsker en konflikt med Kina, og at landet håber på en hurtig normalisering af relationerne. Han afviste samtidig, at de øgede skibsinspektioner nødvendigvis er politisk motiverede.
Udmeldingen kommer dagen efter, at Panamas udenrigsminister, Javier Martínez-Acha, koblede de skærpede kontroller sammen med en højesteretsafgørelse, der fjernede det juridiske grundlag for Hongkong-koncernen CK Hutchison drift af Balboa- og Cristobal-terminalerne ved Panamakan alen.
Afgørelsen kom efter et pres fra Donald Trump om at begrænse kinesisk indflydelse omkring den strategisk vigtige kanal.
CK Hutchison har siden indledt international voldgift mod Panama og kræver erstatning på over 2 mia. dollar og har også anlagt sag mod Maersk-selskabet APM Terminals, der midlertidigt har påtaget sig driften af Balboa-terminalen.
-emte
