OW Bunker ekspanderer i USA
Efter at have startet op i Los Angeles og Long Beach i marts måned følger nu New York og New Jersey, hvor OW Bunker starter distributionsaktiviteter op. Det er del af en strategi, som går ud på at være fysisk tilstede i alle de vigtigste havne i Nordamerika.
”Den positive kundereaktion på vores fysiske aktiviteter i LA og Long Beach bekræftede, at der var en reel efterspørgsel efter services af høj værdi i de større havne over hele USA. Lanceringen af fysiske distributionsservices i New York og New Jersey styrker yderligere vores netværk tværs over Nordamerika”, siger Adrian Tolson, adm. direktør for OW Bunker North America.
OW Bunker kan tilbyde kunderne i området en lang række produkter ved alle kajpladser i de pågældende havne. Desuden vil OW Bunker udvide samarbejdet med Westoil Marine Services i området.
Kilde: OW Bunker