OPEC vil have olieprisen op igen
De olieeksporterende landes samarbejdsorganisation OPEC vil ikke acceptere, at prisen på en tønde olie bliver presset ned under 50 dollar. Derfor ventes OPEC, på et møde i Algeriet onsdag, at skrue ned for olieproduktionen.
Det skal være slut med billig olie. Det mener mange olieproducerende lande, der er blevet hård ramt af, at prisen på en tønde olie er faldet til mindre end en tredjedel af, hvad den kostede i juli.
Mens der er enighed om, at den nuværende oliepris er for lav, er der er uenighed om, hvad olien så skal koste. De mest aggressive lande, med Iran i spidsen, går efter en oliepris på omkring 100 dollar tønden. Men mere moderate lande jhar tilkendegivet, at de finder en oliepris mellem 70 og 80 dollar tønden passende.
I efteråret besluttede OPEC også at nedsætte deres olieproduktion for at presse olieprisen op igen. Det havde dog ingen effekt, da de nedadgående markedskræfter var alt for stærke-
Kilde: Reuters