ONE holder sig tilbage med nye skibe
KORT NYT: Verdens nye container-joint venture, ONE, mellem de japanske rederier NYK, MOL og K Line har ikke for nærværende planer om at bestille nye skibe, oplyser en talsmand for ONE til World Maritime News. Det nye joint venture vil først koncentere sig om at høste synergier.
“I øjeblikket har ONE ikke underskrevet nogle ordre. Når der er en stigning i efterspørgslen, vil vil forberede vores kapacitet på det,” siger en talsmand for Ocean Network Express (ONE) til branchemediet. ONE startede sine operationer den 1. april og driver en flåde bestående af 230 skibe med en samlet kapacitet på 1,44 mio. teu.
Kilde: World Maritime News