Olierørledning trukket 30 m over havbunden
Stadig mere tyder på, at sidste uges olieudslip syd for Los Angeles, blev udløst af et anker fra et af de mange containerskibe der ligger i venteposition ud for kysten, mens de venter på at få plads i de overfyldte havne.
Nye undersøgelser gennemført af US Coast Guard viser, at den rørledning det 500.000 liter store olieudslip menes at stamme fra, er trukket mere end 30 meter hen over havbunden.
Der er fundet en revne på 33 centimeter i rørledningen, en skade som kystvagten vurderer, ikke kan stamme fra nedbrydning indefra.
Der forelægger dog ikke et formelt undersøgelsesresultat endnu.
Skibe, fly og oprydningshold på land, er fortsat i gang med at indsamle så meget af den spildte olie som muligt. Indsatsen har dog ikke kunne forhindre, at dyrelivet i området er hårdt ramt.
Der er også nedlagt fiskeforbud i farvandet.
Redaktionen