Olielækage på Statoilplatform
Søndag morgen klokken 3.30 blev der rapporteret gasudslip fra Statoils platform Statfjord C i den norske del af Nordsøen. Alarmen blev udløst af en olielækage. Årsagen til udslippet blev dog ret hurtigt lokaliseret, og lækagen er blevet stoppet.
Platformens besætning på 270 mennesker gik i redningsbådene, men de kunne hurtigt vende tilbage til deres beboelseskvarter. Ingen mennesker kom noget til ved hændelsen.
Det er blevet bekræftet, at en begrænset mængde olie er lækket ud i havet. Statoil arbejder i øjeblikket på at kortlægge omfanget af lækagen. Platformen er blevet lukket ned.
Vejret i området er barsk, og der er høje bølger. Der er beredskabsfartøjer i området for at observere, og Statoil overvejer inspektion fra luften.
Kilde: Statoil