Olfert Fischer hjem efter Afrika togt
Den danske flådes korvet Olfert Fischer vender søndag hjem til Danmark efter et langt togt, der bl.a. har bragt korvetten hele vejen rundt om Afrika. Der blev også tid til at jagte pirater ud for Somalia kyst.
Familie, venner og højtstående officerer venter på kajen i Korsør, når korvetten Olfert Fischer søndag vender tilbage til sin hjemhavn, nøjagtig tre måneder efter at den forlod Korsør.
Korvetten har deltaget i NATOs første togt hele vejen rundt om Afrika. Sammen med de øvrige skibe i SNMG 1 (Standing NATO Maritime Group One) gennemførte Olfert Fischer den to måneder lang deployering rundt om Afrika. Et togt der bl.a. har demonstreret alliancens vilje til, at sikre fri skibsfart på alle verdenshave.
Som en del af togtet var Olfert Fischer med til at jagte pirater ud for den Somaliske kyst. Desværre - eller måske klogelig - valgte piraterne at holde sig på land, mens Olfert Fischer og den øvrige NATO-flåde befandt sig i det piratplagede farvand ud for Afrikas Horn.
Olfert Fischer vil sikkert gerne have hilst på de pirater, der i juni kaprede den danske coaster Danica White og holdt besætningen til fange i flere måneder.
Korvetten Peter Tordenskiold har nu afløst Olfert Fischer i SNMG 1.
Kilde: Søværnets Operative Kommando (SOK)
Læs mere om Olfert Fischer og SNMG 1's Afrika togt her:
http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/CEC56A8B-4EBC-4F3A-80C6-5549D1FEDC49/48373/AFRICABROCHURE.pdf