Officerer erklærer sig ikke-skyldige
Kaptajnen og 1. styrmanden om bord på det kinesiske fragtskib Full City, der under en storm sidste år gik på grund ved Laugesund og lækkede store mængder olie, erklærer sig for ikke-skyldige i de anklager der er rejst mod dem.
Kaptajn Zong Aming og 1. styrmand Oilanng Lu risikerer op til 10 års fængsel, hvis de findes skyldige i grov uagtsomhed, i forbindelse med det 26.800 DWT store fragtskib Full Citys grundstødning den 30. juli sidste år.
Retssagen mod de to kinesiske officerer startede mandag morgen ved byretten i den norske by Skien. Anklagen mod officererne lyder på, at de ignorerede advarsler mod at sejle tæt på land, og at de undlod at tage kontakt til myndighederne, da situationens alvor gik op for dem.
Officererne siger på deres side, at grundstødningen skyldes en række uheldige omstændigheder og dårlig rådgivning fra myndighedernes side.
De to officerer blev oprindelig anholdt, mens løsladt igen mod at love, at de mødte op til retssagen.
Kilde: Tradewinds