Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke
Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Finn Hansen, er gæstetaler ved marinehjemmeværnets årlige nytårsgudstjeneste der afholdes i Holmens Kirke søndag den 8. januar klokken 15
Tag afsked med det gamle år og byd det nye år velkommen ved MHV's hyggelige nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.
Familie, venner og alle samarbejdspartnere og kollegaer i Søværnet og hele Det blå Danmark er meget velkomne til at deltage i marinehjemmeværnets traditionelle og stemningsfulde nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.
Flotille 369 Holmen står for indgangsbønnen og mindebladet over faldne søfolk, som vendes inde i kirken.
Årest gæstetaler er kontreadmiral Finn Hansen, Chef for Søværnets Operative Kommando.
Orlogspræst Camilla Munch vil prædike.
Gudstjenesten vil også byde på sang og musik ved Kvindelige Marineres Musikkorps og Holmens Kirkes Kantori.
Efter gudstjenesten byder kirken på et hyggeligt let traktement for alle.
Vi håber, at rigtig mange vil være med til - sammen med ansatte og frivillige i marinehjemmeværnet - at fylde kirken og få en oplevelse af en af vores ældste traditioner.
Kilde: Marinehjemmeværnet