Nyt angreb mod skib ud for Yemen
Bevæbnede mænd der menes at tilhøre Houthi militsen har angrebet et skib der sejler for FNs Fødevareprogram. Angrebet skete i Rødehavet ud for Yemen, hvor skibet - VOS Theia - lå for anker og afventede ordrer. Ingen kom til skade ved angrebet.
Angrebet fandt sted søndag eftermiddag, hvor bevæbnede mænd der var ankommet i en skiff begyndte at skyde mod VOS Theia med automatvåben. Angriberne forsøgte at trænge om bord på forsyningsskibet, men det mislykkedes.
Beskydningen af VOS Theia udløste en brand i maskinrummet, men det lykkedes besætningen sat slukke branden.
Der har den seneste tid været en række angreb på skibstrafikken i kølvandet på konflikten i Yemen. Sidst blev et tyrkisk skib ramt af et missil der menes at være affyret af militsen.
Saudi Arabien har i spidsen for en amerikanske støttet koalition de sidste tre år kæmpet mod Houthi militsen i Yemen. Houthi’erne er shia muslimer mens Saudierne er sunni muslimer.
Redaktionen