Nye forsikringsregler for passagerskibe
Nye regler skal fra årsskiftet sikre, at rederierne har økonomiske muligheder for at dække erstatninger, når en passager kommer til skade eller mister livet i forbindelse med en skibsulykke.
Reglerne træder i kraft ved årsskiftet. Herefter må en række danske passagerskibe ikke gå i fart uden et certifikat fra Søfartsstyrelsens. Certifikatet er bevis for, at skibet er forsikret.
Søfartsstyrelsen opfordrer rederier, der har skibe i de følgende kategorier, til hurtigst muligt at ansøge om et certifikat: Danske passagerskibe i klasse A, B, C og D i international fart og danske passagerskibe i klasse A og B i national fart
Reglerne indebærer, at der skal tegnes forsikring for danske passagerskibe i klasse A, B, C og D i international fart og for danske skibe i klasse A og B i national fart. Forsikringen skal dække det erstatningsansvar for passagerskader, som følger af Athenforordningen nævnt ovenfor. Der skal også tegnes forsikring for passagerskader, der opstår i forbindelse med krigs- og terrorhandlinger.
Disse passagerskibe må ikke gå i fart uden at have et certifikat om bord som bevis for, at der er tegnet forsikring.
Certifikater udstedes efter ansøgning til Søfartsstyrelsen på grundlag af såkaldte ”Blue Cards”. Til ansøgningen skal anvendes dette skema.
Ansøgning indsendes til athencertifikat@dma.dk fra den 14. december 2012. Der opkræves et gebyr på 900 kr. pr. certifikat.
Der kommer også regler om forsikring for andre skibe, der transporterer passagerer. Læs mere om reglerne for Passagerforsikring for større og mindre skibe.
Kilde: Søfartsstyrelsen
