Ny VVM-proces for Vesterhav Syd
Energiklagenævnet har den 20. december 2018 afsluttet sagsbehandlingen af en række klager over Vesterhav Syd Havvindmølleparker. Nu skal der udarbejdes et VVM-tillæg, der omfatter det konkrete projekt, før Energistyrelsen træffer endelig afgørelse. En ny VVM-proces er nu igangsat.
Energistyrelsen har derfor sendt en meddelelse til Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S om igangsættelse af ny VVM-proces for Vesterhav Syd Havvindmøllepark, der vil omfatte det konkrete projekt og høring af den berørte offentlighed. Der vil også være klageadgang.
Energiklagenævnets afgørelse vedrører ikke direkte Vesterhav Nord Havvindmøllepark. Styrelsen forventer dog også delvist at genoptage etableringstilladelsen til Vesterhav Nord projektet for at træffe en endelig afgørelse med klageadgang.
Lighederne mellem de to havmølleprojekter Vesterhav Nord og Syd betyder endvidere, at der også for Vesterhav Nord kan blive tale om at gennemføre en fornyet VVM-vurdering med inddragelse af offentligheden. Det vil bero på en nærmere konkret vurdering.
Kilde: Energistyrelsen