Ny milepæl for Panama Kanalen
Trafikken bare vokser og vokser i Panama kanalen, der i går kunne tælle neopanamax skib nr. 6.000 gennem kanalen siden åbningen af den udvidede kanal for knap 3 år siden. Det svarer rundt regnet til 6 skibe i døgnet.
Det var det 300 meter lange japansk-flagede LNG-tankskib, Energy Liberty, der som nr. 6.000 passerede kanalen i sydgående retning fra Atlanten til Stillehavet.
“Endnu en gang er vi stolte over at kunne fejre denne præstation sammen med vores medarbejdere og LNG-partnere, der hurtigt har taget den udvidede kanal til sig siden indvielsen for mindre end tre år siden,” udtaler Kanalens administrator, Jorge L. Quijano.
Af de 6.000 neopanamax, der har passeret kanalen, har mere end 50 pct. været containerskibe, LPG-segmentet
har tegnet sig for 26 pct., LNG-skibe for 11 pct., mens bulkere, biltransportskibe og krydstogtskibe har udgjort resten.
Den udvidede kanal kunne i regnskabsåret 2018 notere en stigning på 9,5 pct. i tonnage-mængde gennem kanalen, der nåede 442,1 mio. tons.
Buenos días desde las esclusas de Agua Clara en Colón, donde hoy, nuevamente producto del trabajo en equipo, recibimos el tránsito 6,000 por el Canal ampliado a menos de 3 años de su apertura. Se trata del Energy Liberty, un buque de gas natural licuado en ruta de 🇺🇸 a 🇯🇵. pic.twitter.com/tl3WBoFSvL
— Jorge Luis Quijano (@jorgelquijano) 23. april 2019
Kilde: World Maritime News