Ny iransk naturgas platform sunket
En splinterny naturgas platform på 1.300 ton forsvandt mandag i havet, da det statsejede iranske olieselskab Pars Oil and Gas var i gang med at montere den iransk byggede platform på det store South Pars gasfelt.
På trods af de økonomiske sanktioner mod landet forsøger iranerne nu af få udenlandske eksperter hentet til landet for at få hjælp til at fiske den sunkne platform, som det har taget 2½ år om at bygge, op af havet igen.
Iranske dykkere har været nede ved den sunkne platform, men hårdt vejr i området forhindrer i øjeblikket at der gøres forsøg på at hæve platformen.
South Pars feltet er et af de største gasfelter i verden. Produktionen ligger ifølge irnaks oplysninger på 280 millioner kubikmeter gas om dagen. Iran har kun begrænset erfaring med at gennemføre avancerede projekter helt på egen hånd.
Kilde: MarEx