Ny EU-dagsorden for den blå økonomi
EU-medlemsstaternes ministre for maritime anliggender og Europa-Kommissionen, repræsenteret ved formand José Manuel Barroso og kommissær Maria Damanaki, har vedtaget en ny EU-dagsorden for vækst og beskæftigelse i den maritime sektor.
Beslutningen fandt sted under en konference i oktober i Limassol arrangeret af det cypriotiske formandskab. Hermed understreges, at en dynamisk og koordineret strategi for maritime anliggender fremmer udviklingen af EU’s såkaldte blå økonomi, samtidig med at havenes miljømæssige sundhedstilstand opretholdes.
Erklæringen indeholder forslag der fokuserer på de maritime sektorer med størst potentiale for vækst og beskæftigelse, som også fremhæves i Kommissionens nye blå vækstinitiativ for bæredygtig vækst i den maritime økonomi. Der er tale om følgende sektorer:
1. hav-, kyst- og krydstogtturisme 2. blå energi 3. akvakultur 4. havenes mineralske ressourcer 5. blå bioteknologi
Ministrene opfordrer både medlemsstaterne og EU-institutionerne til at skabe de rette forudsætninger for at den blå økonomi kan bidrage med
• støtte til forskning og viden om havet • bedre søfartsuddannelser • omkostningseffektivt samarbejde om farvandsovervågning • bedre planlægning af brugen af havområderne • den videre gennemførelse af havstrategi-rammedirektivet.
Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte:
”Havene spiller en afgørende rolle for Europas økonomiske genopretning. Den erklæring, som vi har vedtaget, er et klart budskab om, at vi skal udnytte den blå økonomis potentiale.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af Fiskerbladet herunder: