Ny divisionschef i Hans Buch Marine
Palle Wredstrøm er 1. april tiltrådt i rollen som Divisionschef for Marineafdelingen hos Hans Buch A/S, hvor han bliver overordnet ansvarlig for at udvikle salget og den tilhørende service samt produkt- og kundeportefølje i forretningsområderne marine, meteorologi og jernbane.
Palle Wredstrøm er ny divisionschef for Marineafdelingen i Hans Buch A/S.
Som nyuddannet maskinmester stævnede han ud for A. P. Møller og herefter som løjtnant i Søværnet. Sidenhen har han desuden taget en Diplomuddannelse i Business Management fra CBS og en Leadership uddannelse i Salg og Marketing fra Ashridge i England.
Igennem årene har Palle varetaget forskellige roller både i Danmark og internationalt indenfor den maritime industri hos bla. Alfa Laval Marine & Diesel, Hamworthy, Maersk Maritime Technology, og senest som Head of New Building and Upgrade Business hos ABB Turbo Scandinavia.
Palle Wredstrøm er glad og stolt over sit nye job. - Jeg har været i den maritime branche i mange år, og jeg kender både kunder, leverandører og andre interessenter rigtig godt. Mit primære fokus vil være at bruge min viden og brede erfaring fra branchen til – sammen med den øvrige del af Hans Buch Marine – at gøre Hans Buch A/S endnu stærkere og blive ved med at skabe værdi for vores kunder, medarbejdere og leverandører.
Kilde: Hans Buch Marine