Ny chef på MAN Diesel i Frederikshavn
Kun 15 måneder efter at adm. direktør Lars Peter Olsen kom til Frederikshavn som chef for motorfabrikken, forlader han fabrikken igen. Hans opgave blev for stor til én mand.
"Det job, jeg har haft, er for stor en mundfuld for en person, og derfor splittes opgaverne nu op på to, siger Lars Peter Olsen til nordjyske.dk.
I MAN Koncernens nye europæiske enhedsstruktur har han været ansvarlig for den samlede produktion og logistik i hele den danske del af MAN Diesel i København og Frederikshavn.
"Opgaverne i København er blevet forsømt noget i den tid, jeg har været i Frederikshavn, og der er ingen lettelse i udsigt, så jeg har måttet vælge", siger Lars Peter Olsen til avisen.
Lars Peter Olsen erstattes af Poul Knudsgaard der tidligere har været ansat i MAN Diesel i over 10 år.
Kilde: nordjyske.dk