Ny bestyrelse på vej i Erria A/S
Erria A/S indkalder til ekstraordinær generalforsamling. Det sker med baggrund af anmodning af 6. juni 2018 fra aktionær Ellegaard Holdings Pte. Ltd., som har erhvervet 1.771.518 stk. aktier i Erria A/S. Aktionæren ønsker udskiftning i bestyrelsen og det ser ud til, at han får sin vilje.
”Det skal bemærkes, at der er fremkommet tilkendegivelser fra aktionærer i selskabet med en sådan majoritet, at den foreslåede ændring må forventes at blive gennemført på den ekstraordinære generalforsamling”, står der i indkaldelsen.
Aktionæren ønsker at stille forslag om, at følgende personer vælges til Selskabets bestyrelse i stedet for de nuværende bestyrelsesmedlemmer:
A. Peter Kristian Ellegaard som bestyrelsesformand B. Flemming E. Ipsen som næstformand C. Lotte G. Lundberg som bestyrelsesmedlem D. Kristian Svarrer som bestyrelsesmedlem
Den ekstraordinære generalforsamling afholdes onsdag, den 4. juli 2018, kl. 10:00 på selskabets adresse, Torvet 21, 1. sal, 4600 Køge.
Kilde: Erria A/S