Ny Als-færge klar til indvielse
KORT NYT: Den nye færge, Fynshav, til ruten Bøjden-Fynshav er nu ved at være klar til at blive sat ind. Efter et omfattende værftsophold hos Petersen & Sørensen i Svendborg er færgen nu færdigrenoveret og har gennemført de nødvendige testsejladser.
Den nye Alsfærge har indtil værftsopholdet sejlet mellem Kolby Kås på Samsø og Kalundborg, som M/F Kyholm. Indvielsen finder sted fredag den 13. marts klokken 12.15 i Fynshav.
Forandringerne omfatter blandt andet et nyt pendlerområde med WiFi samt nye møbler i alle passagerområder. Færgen har under værftsopholdet også gennemgået det planmæssige eftersyn og er blevet malet ind- og udvendigt.
Kilde: Færgen